Vi glæder os så meget til at byde. publikum velkommen til Trelleborg Vikingefestival. Der venter spændende oplevelser for både børn og voksne. I år er det ekstra dejligt, at vi kan tilbyde gratis transport med bus 909 hele ugen. Det gør festivalen mere tilgængelig for både lokale og turister, og samtidig er det en bæredygtig løsning, der passer godt til oplevelsen,” siger museumschef Anne-Christine Larsen.
Vikingefestival 2025: Oplev Vikingekrigere, håndværkere og handelsfolk
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg igen portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmarks største vikingefestival løber af stablen fra lørdag den 12. til søndag den 20. juli.
I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at finde p-plads.
På festivalpladsen venter en levende vikingeverden, hvor dufte, lyde og håndværk vækker fortiden til live. Over 1000 vikinger fra ind- og udland fylder området med historiske boder, madbål, kamptræning og autentisk reenactment. Slagmarken bliver centrum for det legendariske Slaget om Trelleborg, der finder sted dagligt fra torsdag til søndag fra kl. 13 - 14.
