Jeg er rigtig glad og stolt, da det betyder, at jeg må have gjort nogle ting rigtigt under uddannelsen, og det giver en masse selvtillid, jeg kan tage med videre, siger Martin Groth Hansen, der også sender roser til kolleger og familie. Min afdeling i Næstved har bakket mig op hele vejen og givet mig en sindssyg god oplæring, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med det hele og givet mig mere ansvar undervejs. Samtidig har min familie og arbejdspladsen været gode til at hjælpe mig, så det har kunnet fungere i hverdagen, når man som jeg også har små børn.Enig dommerkomité Branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, Lars William Wesch, siger om årets transportlærling:
Martin Groth Hansen har vist værdien i at gennemføre en erhvervsuddannelse drevet af sin nysgerrighed og lyst til at udfordre sig selv og er på den led et godt forbillede for andre unge. Han har klaret undervisning, læretid og svendeprøve i fin stil og bestået med gode karakterer, så en enig dommerkomité pegede på ham som årets vinder, siger Lars William Wesch. Samtidig har det spillet ind, at han er en vellidt kollega og kammerat, der tager ansvar for kunder og kolleger.TV tændte gnisten Martin Groth Hansen er oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent, men en tv-udsendelse blev pludselig startskuddet til noget nyt. I udsendelsen fortalte en chauffør om jobbet med slamsugning og tankvogne, og Martin vidste med det samme, at her var noget, han måtte prøve af. Efter en kort praktikperiode hos Norva24 startede han som lærling samme sted og blev tilmeldt skoleforløbet hos DEKRA. Siden har han vidst, at han er landet på rette hylde.
Jeg elsker den frihed, der ligger i jobbet. Man skal hele tiden løse nye opgaver på nye steder, så dagene er aldrig ens. Og så holder jeg af at give god service, så vores kunder vender tilbage igen og igen for at få hjælp, siger årets vinder.Et godt forbillede HR-chef i Norva24 Danmark A/S, Vibeke Nyberg, siger:
Martin har været en fantastisk lærling og er et godt eksempel på, at det aldrig er for sent at skifte spor. Vi er rigtig glade for, at han har valgt at fortsætte hos os. Med sin faglighed og vindende væsen optræder han altid som en god ambassadør såvel for virksomheden som for sit fag. Han er et godt eksempel på, at det er værd at satse på lærlinge og investere i de unge, da de giver tilbage, så vi som virksomhed får dedikerede og dygtige medarbejdere, der forstår faget og branchen til gavn for alle kolleger og kunder i Norva24. Endelig ser vi det som vores ansvar, som én af de største virksomheder i vores segment af branchen, at rekruttere og uddanne unge mennesker, ligesom vi på sigt håber at få en egentlig erhvervsuddannelse inden for faget.Chefkonsulent i DEKRA Danmark, Jan Norre Brochdorf, siger:
Martin er endnu et godt eksempel på, at vi lykkedes med samarbejdet mellem virksomhed, lærling og skole. Der er stadig et stort behov for dygtige lærlinge som Martin, og på DEKRA Erhvervsskole ønsker vi at tiltrække flere elever som ham, der kan ”gå hele vejen” til faglært. Hvis man passer sin skole og får sine certifikater, skal skole og virksomhed nok gøre alt for at få dem gennem uddannelsen hele vejen til faglært. Transportbranchen skriger på unge, der har lyst til at blive lastbilchauffør. Virksomhederne har svært ved at rekruttere nye medarbejdere, og udfordringerne bliver kun større i de kommende år, hvor et stort antal chauffører går på pension.
