Tallene bekræfter, hvad vi oplever i vores daglige dialog med de sjællandske virksomheder. Der er en stærk tro på fremtiden, fortæller Line Fossing Riel, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.
Forventer stigende omsætning
Virksomhedspanelet er en halvårlig undersøgelse, hvor mere end 3.500 SMV’er i Danmark deltager i en spørgeundersøgelse. Her fremgår det også, at erhvervslivet i Region Sjælland har fundet fodfæste og ser positivt på fremtiden, hvor der er en solid tro på øget aktivitet. Over 77 procent af virksomhederne forventer stigende eller stabile omsætningstal. Optimismen gælder også eksport, hvor kun hver fjerde virksomhed forventer, at handelshindringer vil påvirke deres eksport negativ – på landsplan er tallet godt hver tredje.Undersøgelsens tal bekræfter, at de sjællandske virksomheder har en stærk tilpasningsevne, forklarer Line Fossing Riel og fastslår samtidig: Det tegner lovende for den samlede vækst i regionen, hvor der findes masser af SMV’er med ambitioner om vækst og udvikling, som vi i Erhvervshus Sjælland glæder os til at hjælpe med at realisere deres mål – både lokalt og internationalt.
