10. november 2025

|

Pressemeddelelse

Soldater fra Hjemmeværnet i stor øvelse på Lolland-Falster

Fra den 14. til 16. november kan borgerne på Lolland og Falster opleve flere hundrede frivillige soldater, der træner militære færdigheder.

Soldater fra Hjemmeværnet i stor øvelse på Lolland-Falster
Af: Hjemmeværnet | Foto: Jonas Vandall

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Op mod 300 frivillige soldater fra Hjemmeværnet samles i weekenden for at træne i civilt terræn, både i by- og landområder på Lolland-Falster. Under øvelsen træner soldaterne i at bevogte og overvåge forskellige områder og standse fjendtlige handlinger.
Rustet mod trusler
Formålet med øvelsen er at styrke soldaternes færdigheder i felten og træne i at handle hurtigt og effektivt. På den måde bliver soldaterne bedre rustet til at håndtere forskellige trusler fra en modstander herunder spionage og sabotage. Indsatsen er særlig nødvendig nu, hvor sikkerhedstruslen er skærpet, forklarer oberst Peer Rouff, som er chef for hærhjemmeværnssoldaterne i Østdanmark.
Vi træner realistisk, så vi kan reagere sikkert og kompetent, hvis noget uventet sker. Det handler om at være klar og samtidig vise, at vi kan forsvare Danmark, siger obersten.
Deltagerne er frivillige soldater, der holder sig skarpe til at støtte Forsvaret bedst muligt.
Event Information