Begge broer skal have nye kantbjælker og ny fugtisolering. Det skal sikre broerne en længere levetid.
Det drejer sig om følgende broer:
- Bro mellem tilslutningsanlæg <48> Maribo og <49> Holeby, hvor motorvejen føres over en markvej.
- Bro ved <46> Sakskøbing, hvor motorvejen føres over Nystedvej.
Arbejdet betyder ét spor på Sydmotorvejen
Vejdirektoratets entreprenør går i gang mandag den 27. juli, og i forbindelse med vejarbejdet bliver trafikken overledt og indsnævret til én vognbane i hver retning forbi arbejdsområderne.
Renovering af broen ved <46> Sakskøbing, hvor motorvejen føres over Nystedvej, starter i motorvejens sydgående retning. Derfor vil tilkørselsrampen i sydgående retning ved <46> Sakskøbing være spærret. Denne etape gennemføres i sensommeren og efteråret 2026.
Arbejdet på broen mellem tilslutningsanlæg <48> Maribo og <49> Holeby, starter i motorvejens nordgående retning. På den måde vil trafikanterne kun opleve ét vejarbejde på strækningen ad gangen. Hastigheden forbi vejarbejderne bliver sat ned til 80 km/t.
I takt med, at renoveringsarbejdet bliver færdigt i den ene side af motorvejen, rykker det over i den modsatte side af motorvejen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne på Sydmotorvejen.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere på Trafikinfo.dk
