På rette vej
Resultaterne viser, at Lolland Kommune er på rette vej, og undersøgelsen giver kommunen et godt udgangspunkt for det fortsatte arbejde på ældreområdet, siger formand for Ældre-, Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Lolland Kommune Marie-Louise Brehm Nielsen:Vi kan godt være stolte af, at vi er blandt de fire kommuner i Region Sjælland, som samlet set klarer sig bedst. Især glæder det mig at se, at vi i så høj grad lykkes med de indsatser, vi i udvalget har sat i værk. Det gælder blandt andet de seneste års systematiske arbejde med miniteams for at sikre, at borgerne så vidt muligt bliver mødt af medarbejdere, de kender og er trygge ved. At vi får så positive tilbagemeldinger, skyldes ikke mindst vores dygtige og engagerede medarbejdere, som fortjener et kæmpe klap på skulderen, udtaler hun.Undersøgelsen viser også, at der er områder, hvor Lolland Kommune kan blive bedre. Det gælder blandt andet rengøringen og kendskabet til muligheden for frit at vælge mellem kommunal eller privat leverandør.
Der er altid plads til forbedringer, og undersøgelsen giver os en god viden om, hvor der kan være behov for sætte ekstra ind. Et af vores nyere tiltag er opstartssamtaler med borgerne, hvor der er tid til dialog om behov og ønsker, og her er der mulighed for en gensidig forventningsafstemning om for eksempel rengøring. Vi kan også blive bedre til at sikre, at borgerne ikke blot får at vide, men også forstår, at de har frit valg mellem leverandører, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
