En toårig pige, der er født i Lolland Kommune, er indstillet til adoption, hvilket er godkendt af Ankestyrelsen. Denne afgørelse betyder, at pigen skal flyttes fra den plejefamilie, hun har boet hos siden fødslen. Det indebærer også, at det månedlige samvær med hendes biologiske mor vil ophøre.
Ifølge Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, kan dette udgøre en krænkelse af pigens og moderens ret til familieliv. Hun fremhæver, at relationer er livsvigtige for et barns udvikling og bør fastholdes for at beskytte barnets og den biologiske mors ret til familieliv. Hvis disse bånd brydes, skal der være en yderst god grund, der tjener barnets tarv.
Pigen blev fjernet fra sin mor umiddelbart efter fødslen på grund af moderens utilstrækkelige forældreevne. Oprindeligt var planen en adoption inden for 6-12 måneder, men processen er trukket ud, og pigen er nu to år. Både pigens biologiske mor, Denice, og hendes plejemor, Mille, mener, at det er for sent at gennemføre adoptionen nu.
Risici ved adoptionEn adoption kan ifølge Anette Faye Jacobsen få alvorlige konsekvenser for barnet. At fjerne et toårigt barn fra den familiekontekst, hun nu er i med sin plejefamilie, risikerer at traumatisere barnet alvorligt. Barnet vil opleve et tab, som det kan tage meget lang tid at bearbejde og komme over.
TV2 ØST beretter, at kommunerne har mulighed for at benytte andre indsatser, der i mindre grad krænker retten til familieliv. Kommunen er forpligtet til at vurdere barnets relation til plejefamilien gennem en tilknytningsundersøgelse samt vurdere relationen til de biologiske forældre. En permanent anbringelse kan være en løsning, hvis der er positive relationer, der gavner barnet.
Lolland Kommune har afvist at give interview om den konkrete sag, men Jesper Ulrich Jørgensen, direktør for børn, unge og familie, udtaler i et skriftligt svar, at adoption vurderes at være det bedste for barnet på lang sigt. Han understreger, at adoption generelt giver en højere grad af stabilitet og kontinuitet sammenlignet med en langvarig anbringelse. Dette er baggrunden for, at lovgivningen nu pålægger kommuner at overveje denne mulighed.
Anette Faye Jacobsen mener, at en kommune bør genoverveje adoptionsvurderingen, når sagsbehandlingen strækker sig over så lang tid som i denne sag. Hvis der går lang tid i et lille barns liv, ændrer tilknytningsmønstret sig, og et brud bliver markant større. Hun advarer mod at traumatisere barnet med et brud efter to år, hvis barnet har haft det godt i plejefamilien.
