UNGDOMSUDDANNELSER
Rundt om i landet er der stor forskel på, hvilken retning unge med lave karakterer vælger, når de går i gang med en ungdomsuddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen undersøger gruppen af unge, der begynder på en ungdomsuddannelse inden for to år efter grundskolens afgangsprøver.
Når unge skal vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen, kan de vælge at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Mange unge vælger at gå på gymnasiet, og det gælder også unge med karakterer i den nederste halvdel blandt alle elever på deres årgang i grundskolen.
Analysen viser, at der er langt fra Hørsholm til Hedensted, når det gælder valg af ungdomsuddannelse for unge med lave karakterer.
I Hørsholm Kommune vælger 89 procent af unge med relativt lave karakterer, der starter på en uddannelse to år efter afsluttet folkeskole, at begynde på en tre-årig gymnasial uddannelse, og 11 procent begynder på en erhvervsuddannelse.
I den anden ende af skalaen ligger den østjyske kommune Hedensted, hvor 41 procent af de unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet, mens 59 procent vælger en erhvervsuddannelse.
På landsplan er det 61 procent af de unge med lave karakterer, der begynder på en gymnasial uddannelse.
」De geografiske forskelle er meget tydelige. I områder, hvor der generelt er mange unge, der vælger at gå på gymnasiet, der gør de unge med lave karakterer det også. Det tyder på, at det i høj grad handler om kultur,」 siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
”Nogle steder er gymnasiet et meget fasttømret førstevalg, der nok ofte sker på autopilot. Også blandt elever, der ikke er bogligt rustet til en tre-årig gymnasial uddannelse, som uddannelserne ser ud i dag,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
”Omvendt er der i andre dele af landet en stærkere kultur for at tage en erhvervsuddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
I en række jyske og fynske kommuner uden for de store byer er det kun halvdelen af de unge, der vælger gymnasiet og altså lige så mange, der vælger en erhvervsuddannelse.
」Mange unge, der begynder på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, dropper enten ud eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål at forberede dem til,」 siger Rasmus Lindø Kaslund. 」De risikerer at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse med lavere jobsikkerhed og ofte lavere løn end andre unge, der har en uddannelse,」 siger Rasmus Lindø Kaslund
Der er brug for et attraktivt alternativ
I 2030 åbner en ny gymnasial uddannelse: epx’en.
Epx’en kommer til at have lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium, men vil til gengæld være mere praktisk orienteret og mere erhvervsrettet.
」Epx skal tilbyde unge et stærkt ungdomsmiljø og give dem både praktiske færdigheder og viden. Det er den rigtige vej at gå i forhold til at give alle unge et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Den har potentiale til at ramme unge med lave karakterer bedre,」 siger Rasmus Lindø Kaslund
Analysens hovedkonklusioner
- I kommunerne Hørsholm, Gentofte, Vallensbæk og Allerød vælger over 80 procent af unge med grundskolekarakterer i den nederste halvdel, der starter på en ungdomsuddannelse, at begynde på gymnasiet. Til sammenligning gælder det 61 procent på landsplan. Andelene er generelt højest i kommuner nord for København.
- Ud af dem, der starter på en ungdomsuddannelse, er det kun i 8 ud af landets 98 kommuner, at et flertal af unge med relativt lave karakterer starter på en erhvervsuddannelse. Det gælder kommunerne Hedensted, Langeland, Vesthimmerland, Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Norddjurs, Kalundborg og Nordfyn.
- Analysen understreger, at mange unge vælger gymnasiet – også selvom de ikke er fagligt rustet til det. Derfor er det vigtigt, at epx bliver et attraktivt alternativ til de treårige gymnasier i hele landet.
Tabel: Se tallene for din kommune
Tabellen viser andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse som første ungdomsuddannelse efter grundskolen, fordelt på karakterer og grundskoleårgange. Kun unge, der starter på en ungdomsuddannelse inden for to år, er medtaget.
Kommune |
Andel unge med lave karakterer, der starter på en gymnasial uddannelse |
Antal unge med lave karakterer, der starter på en gymnasial uddannelse |
|
Albertslund |
72 pct. |
130 pers. |
|
Allerød |
81 pct. |
105 pers. |
|
Assens |
52 pct. |
120 pers. |
|
Ballerup |
67 pct. |
145 pers. |
|
Billund |
55 pct. |
80 pers. |
|
Bornholm |
57 pct. |
105 pers. |
|
Brøndby |
68 pct. |
135 pers. |
|
Brønderslev |
56 pct. |
110 pers. |
|
Dragør |
67 pct. |
50 pers. |
|
Egedal |
55 pct. |
135 pers. |
|
Esbjerg |
55 pct. |
320 pers. |
|
Favrskov |
59 pct. |
190 pers. |
|
Faxe |
52 pct. |
120 pers. |
|
Fredensborg |
67 pct. |
120 pers. |
|
Fredericia |
60 pct. |
185 pers. |
|
Frederiksberg |
78 pct. |
235 pers. |
|
Frederikshavn |
57 pct. |
170 pers. |
|
Frederikssund |
63 pct. |
180 pers. |
|
Furesø |
70 pct. |
130 pers. |
|
Faaborg-Midtfyn |
47 pct. |
135 pers. |
|
Gentofte |
84 pct. |
240 pers. |
|
Gladsaxe |
70 pct. |
215 pers. |
|
Glostrup |
76 pct. |
80 pers. |
|
Greve |
61 pct. |
155 pers. |
|
Gribskov |
70 pct. |
155 pers. |
|
Guldborgsund |
60 pct. |
180 pers. |
|
Haderslev |
60 pct. |
215 pers. |
|
Halsnæs |
53 pct. |
95 pers. |
|
Hedensted |
41 pct. |
115 pers. |
|
Helsingør |
70 pct. |
215 pers. |
|
Herlev |
62 pct. |
80 pers. |
|
Herning |
55 pct. |
270 pers. |
|
Hillerød |
66 pct. |
155 pers. |
|
Hjørring |
52 pct. |
160 pers. |
|
Holbæk |
58 pct. |
250 pers. |
|
Holstebro |
58 pct. |
190 pers. |
|
Horsens |
58 pct. |
280 pers. |
|
Hvidovre |
61 pct. |
170 pers. |
|
Høje-Taastrup |
63 pct. |
190 pers. |
|
Hørsholm |
89 pct. |
85 pers. |
|
Ikast-Brande |
52 pct. |
120 pers. |
|
Ishøj |
70 pct. |
105 pers. |
|
Jammerbugt |
50 pct. |
105 pers. |
|
Kalundborg |
48 pct. |
140 pers. |
|
Kerteminde |
56 pct. |
70 pers. |
|
Kolding |
58 pct. |
260 pers. |
|
København |
73 pct. |
1355 pers. |
|
Køge |
51 pct. |
160 pers. |
|
Langeland |
44 pct. |
20 pers. |
|
Lejre |
53 pct. |
80 pers. |
|
Lemvig |
47 pct. |
40 pers. |
|
Lolland |
57 pct. |
120 pers. |
|
Lyngby-Taarbæk |
79 pct. |
155 pers. |
|
Mariagerfjord |
51 pct. |
125 pers. |
|
Middelfart |
52 pct. |
125 pers. |
|
Morsø |
50 pct. |
50 pers. |
|
Norddjurs |
48 pct. |
95 pers. |
|
Nordfyns |
49 pct. |
95 pers. |
|
Nyborg |
50 pct. |
85 pers. |
|
Næstved |
57 pct. |
260 pers. |
|
Odder |
54 pct. |
65 pers. |
|
Odense |
67 pct. |
630 pers. |
|
Odsherred |
52 pct. |
80 pers. |
|
Randers |
62 pct. |
315 pers. |
|
Rebild |
55 pct. |
90 pers. |
|
Ringkøbing-Skjern |
52 pct. |
165 pers. |
|
Ringsted |
58 pct. |
110 pers. |
|
Roskilde |
67 pct. |
305 pers. |
|
Rudersdal |
79 pct. |
190 pers. |
|
Rødovre |
60 pct. |
135 pers. |
|
Silkeborg |
63 pct. |
350 pers. |
|
Skanderborg |
62 pct. |
240 pers. |
|
Skive |
59 pct. |
145 pers. |
|
Slagelse |
59 pct. |
200 pers. |
|
Solrød |
54 pct. |
65 pers. |
|
Sorø |
53 pct. |
85 pers. |
|
Stevns |
57 pct. |
65 pers. |
|
Struer |
59 pct. |
65 pers. |
|
Svendborg |
63 pct. |
210 pers. |
|
Syddjurs |
51 pct. |
115 pers. |
|
Sønderborg |
62 pct. |
245 pers. |
|
Thisted |
51 pct. |
120 pers. |
|
Tønder |
51 pct. |
120 pers. |
|
Tårnby |
63 pct. |
165 pers. |
|
Vallensbæk |
81 pct. |
85 pers. |
|
Varde |
52 pct. |
150 pers. |
|
Vejen |
52 pct. |
145 pers. |
|
Vejle |
58 pct. |
370 pers. |
|
Vesthimmerlands |
46 pct. |
85 pers. |
|
Viborg |
51 pct. |
295 pers. |
|
Vordingborg |
57 pct. |
120 pers. |
|
Aabenraa |
51 pct. |
185 pers. |
|
Aalborg |
61 pct. |
540 pers. |
|
Aarhus |
72 pct. |
870 pers. |
Alle kommuner |
61 pct. |
17.095 pers. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
