Bibliotekerne har en fællesskabende og folkeoplysende rolle i samfundet, så det er oplagt for os at tage dagsordenen om bæredygtig udvikling op. Selve bibliotekets grundidé bygger på bæredygtighed og deleøkonomi i og med, at vi stiller bøger og materialer til rådighed, som kan lånes mange gange. Derudover er biblioteket et åbent og tilgængeligt mødested, hvor vi kan eksperimentere og understøtte borgernes idéer, siger hun og fortsætter: Verdensmålsugen – og vores engagerede foreninger og organisationer, der bakker op om ugen – giver os en enestående mulighed for at inspirere flere i Lolland Kommune til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen. Samtidig håber vi, at arrangementerne og ikke mindst debataftenen om tirsdagen medvirker til at fremme dialogen mellem forskellige grupper, så vi sammen kan finde lokale, bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer.FN’s Verdensmålsuge bliver markeret med aktiviteter og events på bibliotekerne i Nakskov og Maribo i perioden tirsdag den 22. april til og med lørdag den 26. april. Hør blandt andet oplæg fra kogebogsforfatter Camilla Skov, lær at strikke en karklud i godt selskab med Biblioteksstrikkerne i Nakskov, oplev udstillinger fra bl.a. Fair Trade Lolland og Kirkens Korshær, mød frivillige fra bl.a. Ren By Nakskov, Danmarks Naturfredningsforening og meget mere! Om lørdagen slutter temaugen af med kagebord, byttemarked, mini-bogsalg og krea for børn på Nakskov Bibliotek. De fleste af arrangementerne er gratis. Nogle kræver dog tilmelding. Arrangementerne og information om tilmelding vil løbende blive offentliggjort på LollandBibliotekernes hjemmeside (lollandbib.dk)
Debataften tirsdag den 22. april
Som en del af verdensmålsugen inviterer LollandBibliotekerne alle borgere og pressen til en debataften om den grønne omstilling i Lolland Kommune med repræsentanter fra de partier, der stiller op til kommunalvalget i 2025. Debatten tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. Tid og sted: Tirsdag den 22. april kl. 19:00 til 21:30 på Nakskov Bibliotek, Søvej 8, 4900 Nakskov. Tilmelding: Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Af hensyn til forplejningen skal man dog tilmelde sig senest den 14. marts via LollandBibliotekernes hjemmeside. Tilmeld dig debataftenen (lollandbib.dk)Debataftenens program
- Kl. 19:00: Velkomst v. Charlotte Greve
- Kl. 19:05: Introduktion til aftenens temaer v. Thomas Knudsen
- Kl. 19:30: Tema 1 sættes til debat.
- Kl. 20:00: Tema 2 sættes til debat.
- Kl. 20:30: Pause med lækre smagsprøver fra Brasseriet Søllestedgaard og Lolland Bryghus
- Kl. 20:50: Tema 3 sættes til debat.
- Kl. 21:20: En kort runde med mulighed for en kort, afsluttende bemærkning fra de deltagende politikere.
- Kl. 21:30 (ca.): Tak for i aften.
