02. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Lidl Danmark er klar: Nul moms på frugt og grønt er sund fornuft og kan indføres allerede fra i morgen

Lidl Danmark er meget tilfredse med, at regeringen lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt. Tidligere forsøg i supermarkedskæden har vist, at de lavere priser hjælper danskerne til sundere indkøbsvaner.

Lidl Danmark er klar: Nul moms på frugt og grønt er sund fornuft og kan indføres allerede fra i morgen
Af: Lidl Danmark | Foto: Lidl Danmark/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det nye regeringsgrundlag lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt. Det vækker glæde hos Lidl Danmark, der i flere år har arbejdet for at få fjernet momsen på frugt og grønt. Lavere priser på sunde fødevarer får danskerne til at vælge sundere - og effekten kan dokumenteres.

Det er et vigtigt skridt for den nye regering. Vores erfaringer viser, at det har et enormt potentiale, når vi fjerner momsen på frugt og grønt. Ikke mindst i de områder, hvor salget af frugt og grønt i dag er lavest. Initiativet vil kunne mærkes på danskernes sundhed, dansk fødevareproduktion og på danskernes pengepung. Vores it-systemer er klar til at effektuere beslutningen allerede fra i morgen, så nu afventer vi bare køreplanen siger Peer Sandtner, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark

I februar og marts 2024 fjernede Lidl et beløb svarende til momsen på frugt og grønt i alle butikker. Resultatet var markant. Salget steg med 13 procent på landsplan og med hele 31 procent i Vesthimmerland, 23,5 procent i Faxe og 22,5 procent i Lolland Kommune.

En reduceret moms på frugt og grønt vil også styrke den danske fødevareproduktion. Når efterspørgslen på frugt og grønt stiger, skaber det bedre og mere stabile vilkår for danske producenter og leverandører - til gavn for både arbejdspladser, klima og fødevaresikkerhed.

Nøgleord
PolitikErhvervSundhed
Event Information