Skip to main content
10. marts 2026

Kom til informationsmøde om ny omfartsvej ved Nørreballe

Onsdag den 18. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde om udbygningen af rute 9 ved Nørreballe i Lolland Kommune.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet
PRESSEMEDDELELSE

I juni 2025 blev anlægsloven for udbygningen af rute 9 ved Nørreballe vedtaget i Folketinget. Det betyder, at Vejdirektoratet de kommende år skal etablere en ny omfartsvej nord om Nørreballe by.

Detailplanlægningen af anlægsarbejdet er i fuld gang, og i den forbindelse inviterer Vejdirektoratet til et informationsmøde, hvor vi vil præsentere projektet, tidsplanen og de kommende aktiviteter.

Tid og sted:

Onsdag den 18. marts i tidsrummet kl. 16:00-19:30
Østofte Hallen, Østofte Gade 42, 4951 Nørreballe

Vejdirektoratets præsentation begynder kl. 17:00. Både før og efter præsentationen vil der være åbent hus, hvor det er muligt at kigge på kort, få uddybet forskellige emner eller få en generel snak om projektet med nogle af Vejdirektoratets fagfolk.

Program:

16:00: Åbent hus – få en snak med Vejdirektoratets medarbejdere og se på kort over projektet

17:00: Vejdirektoratet holder et oplæg om status på projektet

17:45: Spørgsmål fra salen

18:30: Åbent hus – få en snak med Vejdirektoratets medarbejdere og se på kort over projektet

19:30: Mødet slutter

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig mødet.

Følg projektet på Vejdirektoratets hjemmeside