Stilling som praksismanager ved Almen Lægeklinik Nykøbing Falster

Er du en erfaren konsultationssygeplejerske med stærke lederegenskaber? Grib chancen som praksismanager i Nykøbing Falster.

Stilling som praksismanager ved Almen Lægeklinik Nykøbing Falster

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nordic Medicare A/S søger en helt speciel praksismanager, som i særlig grad har en stærk faglig profil, flere års erfaring fra lægepraksis, stærke lederegenskaber, gode kommunikationsegenskaber, evner at undervise klinikpersonale og er strategisk tænkende. Har du mod på at videreudvikle dig og være en nøgleperson i Nordic Medicare A/S' fremadrettede drift og opstart af nye lægeklinikker i Danmark, så læs mere nedenfor.

Nordic Medicare A/S søger en konsultationssygeplejerske, som kan indgå i rollen som praksismanager ved Nordic Medicare A/S' klinik i Nykøbing Falster med henholdsvis læger, sygeplejersker, bioanalytiker og sekretær og så dig. Ledelse af flere klinikker kan efterfølgende komme til.

Søg stillingen som praksismanager i Nykøbing Falster. Opstart er snarest muligt. I Nykøbing Falster har Nordic Medicare A/S ca. 7.500 patienter.

Et drømmejob inden for den primære sundhedssektor

Som praksismanager vil du indgå i det øverste ledelsesorgan i klinikkerne og i samarbejde med Nordic Medicare A/S' sundhedsfaglige direktør sikre en optimal drift og udvikling af alle Nordic Medicare A/S' lægeklinikker med fokus i de omtalte klinikker. I stillingen som praksismanager vil du skiftevis skulle være lokalt til stede ude på de forskellige lægeklinikker for hele tiden at sikre, at den fastlagte klinikstrategi bliver implementeret og efterfulgt for dermed at skabe systematik i de forskellige lokale organisationer ude på lægeklinikkerne, så sygeplejerskerne og i særlig grad lægerne i sidste ende får mere tid til patienterne.

Dine jobfunktioner overfor klinikpersonalet vil hovedsageligt indbefatte:

  • Synligt lederskab overfor klinikpersonalet foruden lægerne
  • Planlægning, organisering og struktur
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Undervisning af klinikpersonale
  • MUS og efteruddannelse
  • Planlægge ferie og afspadsering
  • Personalemøder
  • Opfølgning på sagsbehandling af utilsigtede hændelser, patientevalueringer og journalaudits

Dine jobfunktioner overfor direktionen i Nordic Medicare A/S vil hovedsageligt indbefatte:

  • Sparringspartner i forhold til den fremadrettede udvikling af lægeklinikkerne
  • Kvalitetssikring og udvikling
  • Fremlæggelse af strategioplæg
  • Problemfri opstart af nye lægeklinikker
  • Opfølgning af indkøb foretaget lokalt i lægeklinikkerne

Nordic Medicare A/S har til hensigt at ansætte en medarbejder, som ønsker at arbejde dedikeret og målrettet for, at Nordic Medicare A/S, også i fremtiden, fastholder sin position som den største private aktør inden for drift af lægeklinikker i Danmark. På sigt vil du som praksismanager have store muligheder for selv at planlægge og præge dit arbejdsindhold.

Personprofil

For at sikre succes i stillingen som praksismanager søger Nordic Medicare A/S en konsultationssygeplejerske:

  • som har flere års erfaring i lægepraksis
  • som har stærke lederegenskaber
  • som evner at undervise klinikpersonalet
  • som er strategisk tænkende
  • som har gode kommunikationsegenskaber
  • som kan formulere sig på et højt niveau
  • som har gode samarbejds- og koordineringsevner
  • som har et positivt sind og kan skabe arbejdsglæde blandt sine kollegaer
  • som har engagement og parathed til personlig og faglig udvikling
  • som kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver
  • som har et personligt drive

Kort om Nordic Medicare A/S

Nordic Medicare A/S er leverandør til sundhedssektoren inden for rekrutteringsydelser, drift af egne lægeklinikker samt IT-løsninger, og Nordic Medicare A/S har over de seneste år oplevet en markant udvikling.

Nordic Medicare A/S' koncept er udelukkende at servicere det offentlige og private sundhedsvæsen. Nordic Medicare A/S har således opbygget en kompetencestærk organisation af personer, som hovedsageligt er uddannet inden for sundhedssektoren, og som har opbygget en bred erfaring inden for netop denne sektor.

Nordic Medicare A/S har store ambitioner om at skabe nogle af Danmarks bedste lægeklinikker målt på kvalitet, service samt innovation. I dag er Nordic Medicare A/S den største private aktør inden for drift af lægeklinikker i Danmark, og antallet af lægeklinikker i Nordic Medicare A/S' klinikportefølje vil kun stige i fremtiden.

Du kan læse mere om Nordic Medicare A/S på: www.nordicmedicare.dk.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som betroet funktionær med en fast grundløn.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til sundhedsfaglig direktør og speciallæge Niels H. Riewerts Eriksen på tlf. 53 63 48 23.

Ansøgningsfrist

Nordic Medicare A/S indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles selvfølgelig med fuld diskretion. Når Nordic Medicare A/S har fundet den rette kandidat, vil stillingen blive besat.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Nordic Medicare A/S
Location Icon
Adresse Lolland
Calendar Icon
Kontaktperson Niels H. Riewerts Eriksen
phone Icon
Telefon 53 63 48 23
Se stillingsopslag