SSA elever til december 2026 MERIT

Drømmer du om en meningsfuld karriere? Guldborgsund Kommune søger SSA-elever til et spændende uddannelsesforløb med opstart i december 2026.

SSA elever til december 2026 MERIT

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Omsorg med hjertet – karriere med perspektiv

Guldborgsund Kommune søger talentfulde og uddannelsesparate elever til en spændende SOSU-uddannelse med løn under uddannelse og oplæringsplads. Opstart er den 21. december 2026. SSA-uddannelsen er for dig, der vil være med til at forme fremtidens omsorg og skabe nye muligheder for mennesker i alle livets faser. Du bliver en central drivkraft i det sammenhængende borger- og patientforløb, hvor du med stærke faglige kompetencer og et skarpt klinisk blik er med til at sikre kvalitet, værdighed og helhed i plejen.

Du lærer ikke blot at yde støtte, omsorg og professionel pleje – du lærer at se mennesket bag behovet og skabe tryghed, nærvær og udvikling i deres hverdag. Som SSA bliver du en nøgleperson i et sundhedsvæsen i forandring, hvor du bidrager til at bygge bro mellem fagligheder, styrke sammenhængen i forløb og skabe løsninger, der gør en reel forskel for både borgere, pårørende og samfundet.

Det er en uddannelse for dig, der vil være med til at løfte omsorg til et nyt niveau og være en del af en profession, der former fremtiden – menneske for menneske.

Guldborgsund Kommune tilbyder:

  • Der er garanti for oplæringsplads under hele uddannelsen. Dette skal du ikke selv søge.
  • Fokus på trivsel under uddannelse og læringsmiljø.
  • At du bliver tilknyttet en daglig vejleder, når du er i oplæring. Den daglige vejleder vil følge dig i dit daglige arbejde, når du er i oplæring.
  • At du ligeledes tilknyttes en uddannelsesansvarlig, som du samarbejder med gennem dit uddannelsesforløb. Den uddannelsesansvarlige vil koordinere dit forløb, når du er i oplæring, samt møde dig til individuelle vejledningssamtaler.
  • Faglig og personlig udvikling gennem uddannelsen.

Guldborgsund Kommune forventer:

SOSU-uddannelsen er både spændende og krævende – både teoretisk og praktisk. Derfor er det vigtigt, at du er klar til at lære og tager din uddannelse seriøst, både i skolen og i oplæring. Guldborgsund Kommune forventer, at du har de personlige og sociale kompetencer, der skal til for at arbejde med mennesker – især inden for sundhed og omsorg.

Det er ikke et krav for optagelse, at du har for eksempel kørekort eller bil. Det er dog en forudsætning, at du kan transportere dig på anden vis, når du er i oplæring eller skal til og fra skole/oplæring. Guldborgsund Kommune forventer, at du er indforstået med at møde i oplæring kl. 7.00 i oplæringsperioden, herunder også i weekenden. Du kan forvente at skulle arbejde i weekender i henhold til FOA's overenskomst for elever.

Derudover skal du naturligvis:

  • Være interesseret i at arbejde med mennesker og lære nyt.
  • Have gode samarbejdsevner, da du vil møde mange forskellige mennesker igennem din uddannelse.
  • Være fleksibel og mødestabil.
  • Være fysisk og psykisk robust.

Optagelseskrav:

  • Bestået SSH-uddannelse. Medsend dokumentation.
  • At du er i besiddelse af en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger. Medsend dokumentation.
  • En tilfredsstillende straffeattest, som indhentes i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgningsprocedure:

Du har mulighed for at sende en skriftlig ansøgning eller ansøge ved at sende en kort video, hvor du kort beskriver følgende:

  • Hvad er årsagen til, at du søger stillingen som SOSU-elev i Guldborgsund Kommune?
  • Hvor ser du selv dine styrker og svagheder?
  • Hvad er godt samarbejde for dig?
  • Hvordan lærer du bedst?
  • Hvad kan Guldborgsund Kommune forvente af dig som eventuelt kommende SOSU-elev?

Derudover skal du vedhæfte et CV, hvor Guldborgsund Kommune beder dig beskrive din uddannelsesbaggrund, tidligere arbejdserfaring, fritidsinteresser og lignende.

Ansættelsesvilkår:

Løn: Du bliver ansat på 37 timer pr. uge, og du vil få elevløn gennem hele uddannelsen i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.

Som udgangspunkt aflønnes du med ordinær elevløn. Er du 25 år eller derover, lønnes du som voksenelev i Guldborgsund Kommune. Uddannelsen veksler mellem oplæring og skole. Guldborgsund Kommune samarbejder og udveksler relevant information med SOSU-skolen Nykøbing F.

Mere information:

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesteamet på telefon: 5473 2189 mellem kl. 09.00-12.00. Ydermere kan du via Guldborgsund Kommunes hjemmeside under kontakt, finde kontaktinformation under SOSU-elevadministrationen, hvorfra du kan sende sikker mail.

Hvis du skulle modtage et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Guldborgsund Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Ansøgningsfrist:

Den 4. oktober 2026

Samtaler:

Guldborgsund Kommune forventer at afholde samtaler i uge 43.

Mere om Guldborgsund Kommune:

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 4.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Guldborgsund Kommune
Location Icon
Adresse Lolland
phone Icon
Telefon 5473 2189
Se stillingsopslag