Vil du være en del af en spændende arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling er i fokus? Har du gåpåmod, og er du god til at gribe en opgave? Synes du en hverdag med hurtig omstilling og forskellige opgaver er motiverende?
Hvad kan DLF Beet Seed tilbyde?DLF Beet Seed tilbyder et spændende 2-årigt uddannelsesforløb, hvor du i løbet af elevtiden roterer mellem flere afdelinger. Det betyder, at du får indsigt i diverse arbejdsområder og erfaring med mange forskelligartede administrative opgaver.
Du bliver tilknyttet en fast vejleder, som vil følge dig igennem elevtiden.
DLF Beet Seed lægger vægt på, at du
- Er mødestabil og imødekommende
- Tager ansvar for din egen læring og har lyst til at lære nye ting
- Kan arbejde selvstændigt og trives med rutiner såvel som varierende opgaver
- Kan formulere dig tydeligt både skriftligt og mundtligt i dansk og også gerne engelsk
- Har interesse for tal og kan arbejde struktureret
Hvis du synes, at det lyder spændende og opfylder et af de nedenstående krav, modtager DLF Beet Seed gerne din ansøgning:
- EUX
- HHX
- HTX, HF eller STX suppleret med 5 ugers tillægsuddannelse rettet mod kontor (EUS)
- HG, HGV eller HGS med adgang til at påbegynde kontor med specialet i administration
Hvis du har spørgsmål om adgangskrav og uddannelsesretning, kan du kontakte den nærmeste handelsskole.
Løn og arbejdsforholdArbejdstiden er 37 timer om ugen og dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende HK-overenskomst for elever.
SkoleopholdI løbet af uddannelsen er der indlagt 3 obligatoriske skoleophold á tre uger.
Derudover vil der være forskellige valgfag. Til sidst afsluttes uddannelsen med en fagprøve.
AnsøgningSend DLF Beet Seed en ansøgning, hvor du blandt andet fortæller:
- Kort om dig selv
- Hvorfor du har valgt at søge en elevstilling hos DLF Beet Seed
- Hvad kan du bidrage med hos DLF Beet Seed
- Hvilke fremtidige planer du har
Vedlæg dit CV og dit uddannelsesbevis, hvis du har bestået en af de nævnte uddannelser.
Er du den person, DLF Beet Seed leder efter?Send din ansøgning til HRBeetSeed@unitedbeetseeds.com.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Bettina Marcussen, telefon +45 23 49 09 86.