Banedanmark søger en brovagt til at koordinere samspillet mellem tog-, skibs- og vejtrafikken på Kong Frederik den 9. Bro, som er beliggende i Guldborgsund mellem Falster og Lolland.
Du kommer til at indgå i et team på en brofoged og to brovagter. Sammen har teamet ansvaret for betjeningen af broen, som er enmandsbetjent, og du skal derfor indgå i et turnusskifte, hvor turlængden i øjeblikket er på op til 13 timer. Vagterne er i tidsrummet fra kl. 7:00 – 20:00 alle årets dage. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i weekender samt på helligdage.
Ansvarsbevidst Brovagt med stort overblikI det daglige skal du betjene broen og sikre, at de tre trafikveje, togdrift, skibs- og vejtrafik, går op i en højere enhed, og du finder løsninger, der tilgodeser alle parter. Du står derfor for den daglige betjening af broen, herunder dagligt eftersyn og vedligehold. Du skal ligeledes rapportere fejl, der opstår på broen, og løse de opgaver, der er forbundet hermed, ligesom du står for signalopgaver og vejbomme.
Du er tilmed ansvarlig for vej- og sporspærringer i forbindelse med eksempelvis udrykningskøretøjer og brede transporter samt ved sporskiftesmøring. Du står for vedligehold af motor til broklap og ved snerydning. Renhold af maskinrum og betjeningsrum samt eftersyn af materialet er også dit ansvar. Du foretager endvidere almindeligt opsyn med pligt til at melde om alle former for miljøforurening samt at føre statistik og journaler for trafikken.
Faglig uddannet med teknisk snildeDu kan for eksempel have flere tilgange til jobbet. Du kan have en faglig uddannelse, enten som håndværker inden for metal eller som elektriker. Det vigtigste er, at du forstår teknikken omkring broens forskellige mekanismer og derfor selv kan gå til hånde. For at bestride jobbet skal du have et VHF-certifikat. Har du ikke dette, kan det også erhverves efter ansættelse.
Som person er du ansvarsbevidst og vant til at løfte opgaver med stor selvstændighed, da du selv får ansvaret i dit turnusskifte for betjeningen af broen. Det er vigtigt, at du tager initiativ til opgaverne og formår at planlægge, koordinere og prioritere dine fastlagte opgaver med mulighed for samtidig at løse akutte opgaver. Det er yderst vigtigt, at du trives med at arbejde alene, men at du samtidig er fleksibel og god til at samarbejde, da teamet skal få vagtplanen til at gå op og få opgaverne løst.
Da du skal betjene både indlands- og udenlandsk skibstrafik, er det en forudsætning, at du formår at kommunikere klart og tydeligt på dansk, engelsk og tysk på let niveau. Ligeledes har du erfaring med IT- og telemidler.
LønDu ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 1, svarende til en basisløn ekskl. pension på 25.971,88 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Hvis du er tjenestemand og internt ansat i Banedanmark, vil du efter en konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er klassificeret i lønramme 18.
Ansøgning og kontaktVil du vide mere, så kontakt teamleder Lars Moos Hansen på tlf. 21558342 eller tlf. 26234110.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Banedanmarks personalekonsulenter på banedanmarkpersonale@BANE.dk.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere. Du vil blive informeret, inden der bliver indhentet en reference.
Forskellige perspektiver gør Banedanmark stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.
Vent ikke med at sende ansøgning og CV, da Banedanmark løbende vurderer og indkalder til samtaler.
Banedanmark ser frem til at høre fra dig.