06. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Fra nul erfaring til 100 % bestået: Første gaffeltruckhold i Vordingborg er en succes

Der var både højt humør og faglig stolthed, da det første hold kursister på JUULs nye gaffeltruckkursus i Vordingborg rundede deres sidste kursusdag.

Fra nul erfaring til 100 % bestået: Første gaffeltruckhold i Vordingborg er en succes
Af: JUUL | Foto: JUUL

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Kurset hos JUUL varer syv dage, og det er målrettet personer, der ønsker at arbejde på lager eller i transportbranchen. Branchen har nemlig stort behov for kvalificeret arbejdskraft, og derfor er gaffeltruckcertifikatet en stærk indgang for mange – både unge og voksne, ledige og dem i job. Alle deltagere bestod – og kan nu kalde sig certificerede truckførere med papir på deres nye kompetencer.
Det har været en virkelig god oplevelse med første hold. Deltagerne kom med meget forskellige baggrunde, men tog hurtigt godt imod undervisningen. Flere havde aldrig prøvet noget lignende før – og alligevel bestod alle med flotte resultater. Jeg er imponeret!, fortæller underviser Claus Rask.
JUUL er rykket til Vordingborg – og første hold kursister er allerede godt i gang
Det nye undervisningssted gør det lettere for borgere i lokalområdet at tage relevante kurser tæt på, hvor de bor. Udover gaffeltruckcertifikat tilbyder JUUL også kørekort til lastbil, bus og taxa. JUUL glæder sig allerede til at tage imod næste hold og fortsætte det gode arbejde i Vordingborg!
Skal du med på næste hold?
Der er stadig ledige pladser på de næste kurser i gaffeltruck, og næste hold starter allerede den 12. juni. Kurset er åbent for både ledige og beskæftigede og kan ofte bevilges via jobcentret. Vil du vide mere? Ring til JUUL på tlf. 39 39 11 11 eller læs mere her: juuldanmark.dk/gaffeltruck
Event Information