Der er udsigt til lange bilkøer, når det danske brændstofselskab Go’on med tankstation med adresse på Europavej 7A i Maribo laver event ved tanken på søndag d. 31. maj mellem kl. 11.00 – 14.00.
Her får de lokale nemlig mulighed for at tanke brændstof med en krone i rabat pr. liter, samtidig har Go’ons eventkonsulenter gratis slikposer, Go’on vand og bolsjer med til bilisterne.
Vores eventkonsulenter kommer til Maribo på søndag med 1 kr. i rabat pr liter brændstof, og det plejer at være ret populært, særligt i disse måneder hvor brændstofprisen har været høj, fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on.
Stort lokalt dansk selskab
Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, og siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 206 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.
75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.
Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet, forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.
