12. november 2026

|

Pressemeddelelse

Syv anholdt i stor aktion om distribution af narko

Syv personer er blevet anholdt på Lolland i stor aktion om distribution af narko.

Syv anholdt i stor aktion om distribution af narko
Af: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Et omfattende efterforskningsarbejde mod den organiserede narkokriminalitet er gået forud for dagens politiaktion, hvor Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt syv personer på flere adresser på Lolland, ligesom der også er foretaget ransagninger på flere af adresserne. Seks personer er sigtet for grov narkokriminalitet, og en er sigtet for narkohæleri. 

Flere andre politikredse har bistået Sydsjællands og Lolland-Falsters i forbindelse med ransagningerne. 

Fremstilles i grundlovsforhør i morgen

Politiet regner med, at fem af de sigtede vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster i løbet af i morgen, hvor anklagemyndigheden forventes at begære lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Derfor har politiet ikke yderligere kommentarer for nu.

Dagens aktion er forløbet planmæssigt. Og jeg er meget tilfreds med det samarbejde, vi har haft med de andre politikredse. Der forestår nu et større arbejde med blandt andet at gennemgå de fund, vi har gjort på de ransagede adresser, siger politiinspektør Kim Kliver.

Nøgleord
Politi
Event Information