25. november 2025

|

Pressemeddelelse

Knuthenborg åbner for vinter-overnatning: Vinter Camp hos tigerne

For første gang nogensinde kan gæster overnatte i Knuthenborg Safaripark om vinteren. Med den nye Knuthenborg Vinter Camp i Zov Tigra åbner parken for et helt særligt vintereventyr, hvor naturens ro, dyrenes nærvær og hygge i egen hytte mødes midt i det frostklare landskab.

Knuthenborg åbner for vinter-overnatning: Vinter Camp hos tigerne
Af: Knuthenborg Park & Safari | Foto: Knuthenborg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Når mørket falder på, og frosten lægger sig stille mellem træerne, høres tigrenes brøl i natten – mens man hygger i sin hytte, med en kun 4 cm. tyk rude til tigerne, mens man mærker, at det er tigerens sæson – vinter. Dagen kan bruges i naturen, i Europas største Tigerskov, hvor løver og tigere kan opleves eller i Evolutionsmuseet, hvor evolutionens vingesus gør eventyret helt unikt. Dele af parken er dog lukket ned for vinteren.
Vi vil gerne give vores gæster mulighed for at opleve Knuthenborg i vinterens ro – hvor man kommer tæt på naturen på en helt ny måde, siger Christoffer Knuth, direktør og ejer af Knuthenborg Safaripark.Vinter Camp i Zov Tigra er første skridt mod at holde åbent i endnu større dele af vinteren, hvor vi på sigt også vil kunne åbne for overnatning i endnu flere områder.
Hygge i hytter blandt tigerne
Vinter Camp består af komfortable hytter placeret i tigerområdet Zov Tigra, hvor de store sibiriske tigre bevæger sig frit i vinterlandskabet. Gæsterne får en enestående mulighed for at opleve parken i stilheden – omgivet af natur, frost og stjerner. Du kan frit køre ud og ind af Knuthenborg, så de mange andre gode oplevelser på Lolland-Falster kan opleves under opholdet. Hos VisitDenmark bliver initiativet fremhævet som et forbillede for dansk turisme:
Knuthenborgs Vinter Camp er et godt eksempel på, hvordan man kan udvide sæsonen og give gæsterne nye grunde til at besøge Danmark i vinterhalvåret. Det er netop denne type initiativer, der er med til at gøre Danmark til en attraktiv helårsdestination, siger CEO Katja Moesgaard, VisitDenmark.

Galleri

Event Information