Der dukker stadig nye modstandsfolk frem
Agnethe Byg er én af de 100.000 danskere, der står registreret i Modstandsdatabasen. Museumsinspektør Gry Scavenius Bertelsen er ansvarlig for Frihedsmuseets arkiv og dermed også for Modstandsdatabasen.Mange danskere har haft fornøjelse af at gå på opdagelse i databasen og finde oplysninger om deres familiemedlemmer. Det er nemlig muligt at finde konkrete, navngivne personer og se, hvilken type modstandsaktivitet de var engageret i. Og databasen giver i det hele taget et godt indblik i, hvordan den danske modstandsbevægelse var organiseret, hvilken type modstand der var hyppigst og hvor i landet, den fandt sted, fortæller Gry Scavenius Bertelsen.Gry Scavenius påpeger dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Modstandsdatabasen ikke omfatter samtlige modstandsfolk i Danmark.
Vi har ikke haft mulighed for at gennemgå alt kildematerialet, lige som det ikke er alle modstandsfolk, der har afsat sig spor. Hvis vi modtager nye oplysninger, bliver databasen opdateret.For eksempel blev modstandsdatabasen udvidet i 2024, da Frihedsmuseet fik kendskab til en hidtil ukendt modstandskvinde, der ikke var registreret i databasen.
