Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland

1,5 mio. kroner. Det er det beløb, Lolland Kommune i dag er blevet dømt til at betale til Sermersooq Kommune i Grønland. Men den reelle regning er langt større end det. For med dommen er det samtidig slået fast, at grønlandske borgere, der begår kriminalitet og får en dom, mens de er anbragt på en institution i Danmark, fremover bliver de danske kommuners ansvar. På livstid. Det betyder, at de kommuner, der tilfældigvis lægger jord til en den type institutioner, fremover potentielt kan blive betalingskommuner for grønlandske borgere i større antal og komme til at hæfte for meget store beløb. Penge, som skal findes i de almindelige budgetter, og dermed udgifter, der ikke kan undgå at påvirke kommunens øvrige service og velfærd. Borgmester Holger Schou Rasmussen opfordrer derfor til en markant regelændring:

Højesteret har talt. Det er vi selvsagt nødt til at tage til efterretning. Men det ændrer ikke på, at det er en dybt urimelig praksis! Dommen er derfor med til at understrege, at der er et akut behov for, at vi får evalueret og tilpasset vores regler til en mere rimelig løsning. Det er ikke fair, at det er de lokale borgere på Lolland, der skal betale for kriminelle grønlændere, alene fordi de bor på Lolland på det tidspunkt, hvor de modtager deres dom.  

Han påpeger samtidig, at det er etisk forkert, at svage borgere bliver efterladt i Danmark:

Med dommen vil de udviklingshæmmede borgere blive de danske kommuners ansvar og forpligtelse. De strander dermed i Danmark, langt væk fra deres familie og uden kontakt til deres hjemland. Vil familien se dem, skal de betale selv. Det er hverken fair eller godt for deres muligheder for rehabilitering. Det er svage borgere – måske nogle af de svageste i vores samfund – som bliver ladt i stikken.

Regler bør være ens Løsningen ligger ifølge Holger Schou Rasmussen ligefor:

Grønland bør som udgangspunkt have de nødvendige tilbud selv. Og hvis det alligevel er nødvendigt at sende borgere til Danmark, bør reglerne i vores rigsfællesskab være de samme som for danske kommuner, og som i øvrigt også gælder for de grønlandske kommuner i Grønland; Nemlig at ansvar og betalingsforpligtigelse forbliver i den oprindelige bopælskommune. Kun sådan kan vi sikre, at de kommuner, der tilfældigvis huser de pågældende institutionstilbud, ikke bliver straffet økonomisk, og at de grønlandske borgere samtidig kan bevare en relation til deres rødder. Det vil ikke blot være en mere fair model, det vil også være etisk mere korrekt, afslutter borgmesteren.

Baggrund I Grønland har man ikke selv de nødvendige institutionstilbud til udviklingshæmmede, der begår kriminalitet og får en dom til en sikret institution. Det har vi i Danmark. Blandt andet på Kofoedsminde på Lolland, der løbende tager imod borgere fra Grønland. Mens de grønlandske borgere er i Danmark, er de stadig Grønlands ansvar. Men det forhold ændrer sig, hvis de begår ny kriminalitet, mens de er i Danmark og får en dansk dom. For en dansk dom betyder dansk ansvar. Dermed bliver det de danske bopælskommuner, hvor borgeren har bopæl på datoen for domsafsigelsen, der kommer til at overtage ansvar, handle- og betalingsforpligtelsen for de grønlandske borgere. En opgave, der let kan føre til udgifter i millionklassen og ofte på ubestemt tid.